Personligt tillæg: Ansøgning, budget og bilag

Begynd med din pensionsordning

Ordningen vedrører folkepension og førtidspension efter de gamle regler fra før 2003. Hvis du har en anden ydelse, så bed kommunen om at vise dig den relevante mulighed for hjælp. Brug ikke automatisk den samme ansøgning, blot fordi du har en lav indkomst.

For dig, der bor i Danmark, er kommunen indgangen. Bor du i udlandet, behandles ansøgningen gennem den myndighed, der administrerer dansk pension i udlandet. Denne guide fokuserer på ansøgningen i Danmark.

Personligt tillæg er skattefrit. Det gives efter en vurdering af din situation og den udgift, du søger til, frem for efter en fælles fast sats.

Tre navne, som let bliver blandet sammen

Hvis din udgift handler om behandling eller briller, så se også helbredstillæg. Er det varmeregningen, kan varmetillæg være relevant. Notér, hvad du allerede har søgt, og vedlæg de svar, der angår samme udgift.

Forklar, hvad du søger hjælp til

Der findes ikke en udtømmende liste over udgifter, som kan komme i betragtning. Kommunen skal vurdere, om udgiften er rimelig og nødvendig, og om den kan dækkes på anden måde. Et afslag på et andet tillæg betyder derfor ikke automatisk, at du får personligt tillæg.

Skriv en kort beskrivelse med fire oplysninger: hvad udgiften vedrører, hvorfor den er nødvendig, hvad den koster, og hvornår du skal tage stilling til tilbuddet. Et samlet beløb uden forklaring gør det sværere at forstå behovet.

Kontakt kommunen, før du bestiller eller påtager dig udgiften, og få vejledning om ansøgningen. Hvis noget allerede er bestilt eller betalt, så oplys datoerne og forklar forløbet. Undlad at ændre tidslinjen for at få sagen til at se enklere ud.

Hvis sagen haster, skriv den konkrete årsag og dato. Spørg, hvordan du skal forholde dig, mens ansøgningen behandles. En sendt ansøgning er ikke en bevilling.

Gør økonomien læsbar måned for måned

Formue og indtægter indgår i vurderingen. Kommunen kan bruge vejledende beløb, men skal foretage en individuel vurdering. Et kommunalt vejledningstal er derfor ikke en landsdækkende garanti for hjælp.

Lav et arbejdsark med indtægter efter skat og dine faste udgifter. Angiv både beløb og periode. En kvartalsregning på 1.200 kr. svarer eksempelvis til 400 kr. pr. måned i din egen oversigt.

Markér poster, du er i tvivl om, i stedet for at skjule dem i en samlet sum. Dit private budget er et oplæg; kommunen afgør, hvilke udgifter der kan indgå i dens beregning. Bed om en forklaring, hvis kommunens tal afviger fra dine.

Brug separate kolonner til løbende økonomi og den nye udgift. Så undgår du at tælle den samme regning med både som fast udgift og som det beløb, du søger hjælp til.

Ægtefælle og samlever behandles forskelligt

Ved rådighedsberegningen indgår pensionistens og en eventuel ægtefælles nettoindtægter og rimelige faste udgifter. En samlever har derimod ikke samme forsørgelsespligt, og samleverens indtægter og udgifter lægges ikke blot sammen med dine.

Du kan dog kun medregne din egen andel af fællesudgifterne. Udgangspunktet er ligedeling, men en konkret vurdering kan føre til en anden fordeling. Nødvendige personlige udgifter skal holdes adskilt fra fælles boligudgifter.

Lav derfor to lister: »udgifter vi deler« og »udgifter der vedrører mig«. Skriv, hvem der betaler, og hvordan I deler. Hvis en ligedeling ikke beskriver situationen, så forklar hvorfor og vedlæg relevante bilag. Brug ikke reglerne for et andet pensionstillæg som facit for denne beregning.

Et budgeteksempel er ikke en støttesats

De 5.100 kr. er alene resultatet af eksemplets private budget. Beløbet skal stadig dække de øvrige daglige behov. Eksemplet viser hverken, at pensionisten har ret til hjælp, eller at kommunen skal betale 4.600 kr.

Næste skridt er at få udgiften, formuen, budgetposterne og de øvrige oplysninger vurderet. Sæt en note ved hver budgetlinje med navnet på bilaget. Så kan du følge med, når du modtager kommunens beregning.

Saml en overskuelig pakke

Kommunen kan bede om dokumentation for formue, aktuelle indtægter og faste udgifter. Hav eksempelvis en bankoversigt, kontoudtog, pensionsudbetalinger og regninger klar. Følg din egen kommunes anvisning om perioder og bilag; kravene skal ikke gættes ud fra en anden kommunes hjemmeside.

1. Udgiften: tilbud eller anden dokumentation med en tydelig beskrivelse.
2. Indtægterne: de aktuelle udbetalinger, der ligger bag budgettet.
3. De faste udgifter: regninger, som forklarer de enkelte poster.
4. Formuen: de oplysninger, kommunen efterspørger om konti og øvrige værdier.
5. Andre ansøgninger: relevante bevillinger eller afslag vedrørende udgiften.

Navngiv gerne filerne med emne og periode, eksempelvis »varme-juli-september«. Kontrollér, at alle sider er læselige, og at et tilbud ikke mangler siden med totalbeløbet. Har du brug for hjælp til den digitale ansøgning, så kontakt kommunen.

Et forslag til din egen ansøgning

Brug kommunens ansøgningsløsning eller aftalte sikre kontaktkanal. Gem en kopi af ansøgningen og kvitteringen. Lav derefter en lille log med dato, hvad du har sendt, og hvad der afventes. Det er især nyttigt, hvis du sender bilag i flere omgange.

Sammenhold afgørelsen med din ansøgning

Læs, hvilken udgift afgørelsen faktisk omfatter, og hvilke økonomiske oplysninger der er lagt til grund. Ved en bevilling skal du også finde beløb og eventuelle vilkår. Spørg, hvis det er uklart, hvordan beløbet bliver afregnet.

Ved afslag kan du sammenholde begrundelsen med dit budget og dine bilag. Er der en forkert indtægt, en manglende udgift eller en misforstået dato, så peg præcist på det og vedlæg dokumentationen.

Vil du klage over kommunens afgørelse, er fristen normalt fire uger fra modtagelsen. Send klagen til kommunen, som genvurderer sagen og sender den videre til klageinstansen, hvis afgørelsen fastholdes. Følg klagevejledningen i dit brev.

En kort klage kan beskrive afgørelsens dato, hvad du er uenig i, og hvilke bilag der understøtter det. Lad ikke fristen passere, mens du arbejder på en lang forklaring.

Er ansøgningen klar?