REGLER I ØJENHØJDE

Udskudt folkepension: Timekrav og ventetillæg

Sammenlign folkepension nu og senere. Få overblik over udskydelse, 750-timerskravet, dokumentation og valg af ventetillæg.

ARBEJDE EFTER PENSIONSALDEREN

Pension nu.
Eller senere?

Sammenlign udbetaling nu med udskudt folkepension. Få overblik over timekrav, dokumentation og de forskellige former for ventetillæg.

Sammenlign mulighederne
750timers beskæftigelse pr. helt kalenderår
Arbejde · pension · ventetillæg

Kort svar: Du kan fortsætte med at arbejde og samtidig få folkepension. Du kan også udskyde udbetalingen og optjene et senere ventetillæg, hvis betingelserne er opfyldt. Valget kræver en sammenligning af din økonomi nu og senere; et større månedligt tillæg er ikke alene nok til at afgøre, hvad der passer bedst.

Arbejdet behøver ikke stoppe, når pensionen starter

01

Folkepension og arbejde

Du søger folkepension og arbejder videre. Indkomst fra personligt arbejde reducerer ikke din folkepension. Andre indkomster kan have betydning for pensionstillægget.

02

Udskudt folkepension

Du venter med udbetalingen og kan optjene en venteprocent. Den bruges til at beregne ventetillægget, når udbetalingen starter senere.

Begynd med det liv, du ønsker: hvor meget du vil arbejde, hvor længe du forventer at fortsætte, og hvilket rådighedsbeløb du har brug for. Regn derefter på begge muligheder med de samme forudsætninger.

Skriv også din foreløbige slutdato for arbejdet ned. Det er lettere at sammenligne to tydelige planer end et ubestemt ønske om at arbejde »lidt længere«.

Se guiden om at søge folkepension og guiden om pensionstillæg, hvis du vil forstå den almindelige udbetaling først.

750 timer måles over kalenderåret

Du skal have ret til folkepension og opfylde beskæftigelseskravet for at optjene venteprocent. Kravet er mindst 750 timer i et helt kalenderår. Ved udskydelse i en del af året tilpasses det forholdsmæssigt efter de hele måneder.

Udskydelsen kan højst vare ti år i alt og fordeles på højst to perioder med pensionsudbetaling imellem.

Lav en oversigt for hvert kalenderår. Hvis din plan krydser nytår, skal timerne ikke blot lægges sammen til én lang periode uden opdeling.

Bed om at få de registrerede start- og slutdatoer bekræftet. De er grundlaget for, hvilket timekrav du skal sammenholde din dokumentation med.

Et ugentligt timetal i en kontrakt er et godt udgangspunkt for planlægningen, men gem også oplysninger om de timer og perioder, der faktisk skal medregnes.

To regneeksempler på timekravet

Eksempel 1: Tre hele måneder

Antag, at udskydelsen vedrører oktober, november og december. Det forholdsmæssige krav er 750 × 3 ÷ 12 = 187,5 timer.

Hvis din dokumenterede opgørelse viser 205 timer, er forskellen 205 − 187,5 = 17,5 timer over kravet. Eksemplet forudsætter, at alle 205 timer kan medregnes.

Eksempel 2: Et helt år

Antag, at du planlægger 16 timer om ugen i 46 uger. Det giver 736 timer. Regnestykket alene ligger 14 timer under 750.

Du skal derefter undersøge, om der er andre perioder, som efter reglerne kan medregnes. Konkludér ikke alene ud fra antal fremmødedage.

Eksemplerne er arbejdsredskaber til din egen plan. Den endelige vurdering bygger på de gældende regler og dokumentationen i din sag.

Opgørelsen handler ikke kun om fremmøde

Lønmodtageres timer opgøres normalt ud fra løntimer. Der findes særlige regler for blandt andet ferie efter ferieloven, søgnehelligdage, overenskomstmæssige fridage og timer med sygedagpenge.

For selvstændige skal omfanget af det personlige arbejde kunne godtgøres. Oplysninger om arbejdets art og omfang samt virksomhedens omsætning eller indtægt kan indgå.

Gem lønsedler, arbejdstidsopgørelser og forklaringer på perioder, hvor det almindelige timetal ændrer sig. Har du flere arbejdsgivere, så behold en opdeling, så samme periode ikke tælles dobbelt ved en fejl.

En praktisk mappe kan have ét afsnit pr. kalenderår og et kort notat om udskydelsens måneder. Notér de poster, du er usikker på, og få dem afklaret samlet.

Myndigheden kontrollerer beskæftigelseskravet og kan bede om yderligere oplysninger. Svar ud fra de konkrete bilag og gem det materiale, du sender.

En venteprocent er ikke en fast rente

Ventetillægget afhænger af udskydelsens længde, din alder ved udbetalingens start og den valgte udbetalingsform. Den endelige venteprocent fastsættes, når udskydelsen ophører.

Det løbende tillæg beregnes på grundlag af den relevante folkepension. Ændres pensionstillægget, kan det også ændre ventetillægget.

Brug en vejledende beregning som et dateret overslag. Skriv, hvilken startdato og hvilke oplysninger der blev brugt, så du kan se, hvorfor et senere overslag eventuelt er anderledes.

Undgå at kalde venteprocenten et årligt afkast på en opsparingskonto. Ordningen er knyttet til pensionsudbetaling og kan ikke sammenlignes med en bankkonto alene ud fra en procentsats.

Tre muligheder for nyere udskydelsesperioder

01

Livsvarigt tillæg

Et månedligt ventetillæg, som udbetales sammen med folkepensionen livet igennem.

02

Tillæg i ti år

Et forhøjet månedligt ventetillæg i ti år. Budgettet skal også kunne hænge sammen, når perioden slutter.

03

Engangstillæg og tiårigt tillæg

Et engangstillæg for grundbeløbet kombineret med et tiårigt forhøjet ventetillæg til pensionstillægget.

Valgmulighederne gælder udskydelsesperioder fra 1. juli 2018. Ældre perioder giver livsvarigt ventetillæg. Tillægget er skattepligtigt. Valget kan som udgangspunkt ikke ændres; uden et valg bliver ordningen livsvarig.

Bed om, at en sammenligning viser engangsbeløbet særskilt fra månedlige udbetalinger. Ellers kan en stor første udbetaling skjule, hvad der faktisk er til rådighed i de efterfølgende år.

Sæt gerne en markering ved år elleve i dit budget. Det hjælper dig med at se betydningen af et tidsbegrænset tillæg.

Sammenlign de samme år og beløb efter skat

Lav to kolonner: »folkepension fra nu« og »folkepension fra den valgte senere dato«. Brug samme forventede arbejdsindkomst, boligudgifter og øvrige pensioner, når du sammenligner.

Medtag mindst følgende punkter:

  • Pensionsudbetalinger, du får eller undværer under arbejdet.
  • Det senere ventetillæg og dets varighed.
  • Skat og rådighedsbeløb i hver periode.
  • Andre indkomster og mulige ændringer i pensionstillæg.
  • Behov for penge til større udgifter undervejs.
  • Hvordan økonomien ser ud ved et tidligere arbejdsophør.

Bed en rådgiver vise flere tidshorisonter frem for kun ét samlet tal. En sammenligning efter fem år kan se anderledes ud end efter femten år.

Din forventede levetid, helbred, husstand og økonomiske fleksibilitet er også relevante. Der er ikke én løsning, som er bedst for alle. Undgå at vælge ud fra en bekendts udbetaling uden at kende forudsætningerne.

Skeln mellem fremadrettet og tilbagevirkende udskydelse

Ved en allerede anmeldt udskydelse, hvor timekravet ikke opfyldes, optjenes ikke venteprocent for perioden. I stedet beregnes som udgangspunkt et engangsbeløb svarende til den folkepension, du var berettiget til ud fra de faktiske forhold.

Ved ansøgning om udskydelse med tilbagevirkende kraft giver et år uden opfyldt timekrav derimod hverken venteprocent eller dette engangsbeløb.

Hvis arbejdet ændres, så undersøg konsekvensen med det samme. Notér, hvornår ændringen begyndte, og hvad den betyder for resten af årets timer.

Få også afklaret, om du bør anmode om at starte udbetalingen fremover. Vent ikke alene på den årlige kontrol, hvis din oprindelige plan ikke længere passer.

Gem kvitteringen og kontrollér datoerne

Du kan tidligst søge om udskydelse et halvt år før folkepensionsalderen. Tilbagevirkende udskydelse kan være mulig for personer, der nåede pensionsalderen 1. september 2017 eller senere, hvis betingelserne er opfyldt.

I den officielle selvbetjening vælger du ansøgning eller udskydelse af folkepension. Modtager du allerede pension, bruges ændringsforløbet til udskydelse. Hav eventuelle oplysninger om arbejde eller ophold i udlandet og dokumentation for tidligere arbejdstimer klar.

Ansøgningen er først modtaget, når kvitteringssiden vises. Gem kvitteringen og læs den efterfølgende afgørelse: Er perioden rigtig, og mangler der bilag?

Når du senere vil starte udbetalingen, skal du anmode om ophør af udskydelsen. Virkningen er som udgangspunkt fra den første i måneden efter anmodningen. Få samtidig dit valg af ventetillæg på plads.

Udskudt pension er ikke en personlig konto, der uden videre udbetales til arvinger. Ved dødsfald under udskydelsen beregnes der ikke en venteprocent. Medtag derfor også dette forhold i overvejelserne.

Hold de forskellige ordninger adskilt

En beslutning om folkepension bestemmer ikke automatisk starttidspunktet for dine andre pensionsordninger. Gennemgå dem særskilt, og bed om en samlet betalingskalender.

Seniorpræmie er en anden ordning med andre krav. At opfylde timekravet til udskudt folkepension er ikke det samme som at opfylde kravene til seniorpræmie. Se guiden om seniorpræmie.

Notér for hver ordning, hvem du skal kontakte, hvilken dato du har valgt, og om der mangler et aktivt valg. Det gør overgangen lettere at følge.

Før du vælger

Markér undervejs. Markeringerne gemmes ikke som en personlig liste.

SPØRGSMÅL & SVAR

Det spørger andre også om

Skal jeg udskyde pensionen, hvis jeg arbejder videre?

Nej. Folkepension og indkomst fra personligt arbejde kan kombineres.

Er 750 timer altid kravet?

Det gælder et helt kalenderår. Ved en del af året tilpasses kravet til udskydelsens hele måneder.

Kan jeg frit ændre udbetalingsformen senere?

Som udgangspunkt nej. Sammenlign mulighederne, før valget bliver endeligt.

Er ventetillæg og seniorpræmie det samme?

Nej. Det er forskellige ordninger med forskellige betingelser.

Se flere guider om pension →