Arbejde og folkepension: Løn, tillæg, skat og budget

Hold fire beregninger adskilt

Start med en liste over det, du modtager: folkepension, private pensionsudbetalinger, eventuelle tillæg og boligstøtte. Skriv dem på hver sin linje. Tilføj derefter den forventede løn.

Skeln især mellem pensionstillæg og helbredstillæg. Navnene ligner hinanden, men beregningerne er forskellige.

Reglerne i denne guide gælder folkepension. Brug dem ikke uden videre på efterløn, tidlig pension, seniorpension eller førtidspension.

Navnet på indtægten er ikke nok

Fra 2025 omfatter arbejdsindkomst i pensionsreglerne som udgangspunkt AM-bidragspligtige indkomster samt DIS-indkomst. Det kan eksempelvis være løn, honorarer, feriepenge og bestemte personalegoder.

Virksomhedsresultat, der beskattes som personlig indkomst, behandles også efter reglerne om arbejdsindkomst. Biblioteksafgift er en særskilt undtagelse. Ved virksomhed, udland eller blandede indtægter bør du få klassifikationen afklaret.

En privat pensionsudbetaling bliver ikke arbejdsindkomst, fordi pengene oprindeligt blev sparet op gennem et job. Private pensionsudbetalinger og visse andre indkomster kan fortsat påvirke pensionstillægget.

Lav en oversigt med indtægtens navn, udbetaler, forventet årsbeløb og den måde, den beskattes på. Hvis noget er uklart, så brug oversigten, når du spørger myndigheden.

Har du honorararbejde, kan du læse guiden om B-indkomst. Den samme betaling skal både håndteres korrekt skattemæssigt og placeres rigtigt i pensionsberegningen.

Din egen løn kan stadig påvirke tillægsprocenten

Den personlige tillægsprocent bruges blandt andet til ældrecheck, helbredstillæg og varmetillæg. Din egen arbejdsindkomst kan indgå her, selvom den ikke reducerer selve folkepensionen.

For folkepensionister ses der i 2026 bort fra op til 122.004 kr. i arbejdsindkomst for et helt kalenderår i denne beregning. Gælder pensionen kun en del af året, nedsættes bundfradraget tilsvarende.

Bundfradraget er ikke et skattefrit beløb og heller ikke en grænse for, hvor meget du må arbejde. Det hører til beregningen af den personlige tillægsprocent.

Andre indkomster og de enkelte tillægs øvrige betingelser kan stadig påvirke resultatet. Du kan derfor ikke slutte, at alle tillæg er uændrede, blot fordi din løn ligger under bundfradraget.

Læs særskilt om ældrecheck, helbredstillæg og varmetillæg, hvis du modtager dem.

Din partners løn og pension behandles forskelligt

Din ægtefælles eller samlevers arbejdsindkomst påvirker ikke din folkepension. Der ses også bort fra partnerens indkomst ved personligt arbejde, når din personlige tillægsprocent beregnes.

Partnerens øvrige indkomster kan derimod have betydning. Hold eksempelvis løn og pensionsudbetalinger på hver sin linje, selvom begge dele kommer ind på samme bankkonto.

Hvis I begge arbejder eller får pension, så lav hver jeres oversigt, før I lægger husstandsbudgettet sammen. Det gør det lettere at se, hvilken indkomst der indgår i hvilken beregning.

Boligstøtten følger sine egne regler

Arbejdsindkomst kan påvirke boligstøtten. Fritagelsen for modregning i folkepensionen er ikke en generel fritagelse i alle offentlige ydelser.

Boligstøtten bliver sammenholdt med de faktiske indkomstoplysninger. Svinger indkomsten, kan støtten derfor variere fra måned til måned. Ved en fast ændring i indkomsten bør du opdatere den forventede indkomst i boligstøttesagen.

Se guiden om boligstøtte. Regn ikke med, at én ændring i et pensionsbrev nødvendigvis forklarer alle andre udbetalinger.

Lav en liste over de ordninger, der er med i dit budget. Ud for hver skriver du: “Skal undersøges”, “Beregning modtaget” eller “Afklaret”. Så bliver et usikkert beløb ikke ved en fejl til en fast indtægt i budgettet.

Pension og løn skal passe sammen på skattekortet

Almindelig løn er som udgangspunkt omfattet af 8 % AM-bidrag, selvom du har nået folkepensionsalderen. Pension er ikke omfattet af AM-bidrag. Begge indtægter kan samtidig være skattepligtige efter de almindelige regler.

Hovedkortet må kun bruges hos én udbetaler. Andre udbetalere bruger normalt bikortet. Afklar, hvem der bruger hvad, når du både har løn og pension.

Ret forskudsopgørelsen med forventningerne til hele året, og se på den næste lønseddel og pensionsmeddelelse. En ændring i nettoydelsen kan skyldes skat uden at være en nedsættelse af pensionen før skat.

Læs guiden om skattekort. Hvis et job starter eller slutter midt i året, så noter både månedernes antal og de forventede beløb, før du ændrer oplysningerne.

Sammenlign hverdagen med og uden arbejdet

Lav to budgetter med samme opstilling. Brug den beregnede udbetaling efter skat, og tag mulige ændringer i ydelser med. Skriv arbejdets konkrete udgifter særskilt.

Tilføj eventuelt mad på arbejdsdage, parkering eller andre udgifter, du faktisk forventer. Undgå at sætte standardudgifter ind, hvis de ikke gælder for dig.

Ved varierende vagter kan du lave en rolig og en travl måned. Det giver et mere brugbart billede af økonomien end et enkelt gennemsnit, som du sjældent rammer.

Vurder også transporttid, restitution og den hverdag, du ønsker. Et økonomisk overskud fortæller ikke alene, hvilket timetal der passer bedst.

Giv besked på det rigtige sted

Arbejdsindkomsten skal fortsat oplyses, selvom den ikke modregnes i folkepensionen. Den kan være nødvendig for beregningen af tillægsprocenten.

Hvor indkomstændringer skal oplyses, afhænger af situationen. Har du været folkepensionist hele året, sker almindelige indkomstændringer typisk gennem forskudsopgørelsen. Bliver du pensionist i løbet af året, skal ændringer for det aktuelle pensionsår oplyses direkte til pensionsmyndigheden.

Ændringer i samliv eller særlige indkomster kan kræve særskilt besked. Følg vejledningen til netop din situation, og gem kvitteringen.

Brug de samme datoer og perioder i dine forskellige henvendelser. Så er det lettere at sammenligne svarene bagefter.

Seniorpræmie er en særskilt mulighed

Arbejde i de første to år efter folkepensionsalderen kan give ret til skattefri seniorpræmie, når betingelserne er opfyldt. Du kan få folkepension samtidig med, at du optjener løntimer til præmien.

Et centralt krav er mindst 1.560 løntimer i den relevante optjeningsperiode. Der gælder også andre betingelser for blandt andet timeløn og opgørelse af timer.

Læs guiden om seniorpræmie, før du regner beløbet med. Et lille deltidsjob udløser ikke automatisk præmien.

Hvis du planlægger timer efter ordningen, så få optjeningsperioden og de registrerede timer på plads først. Gem lønsedler og eventuel dokumentation for særlige ansættelsesvilkår.

Udskudt pension er et valg, ikke et krav for at arbejde

Du kan modtage folkepension og arbejde samtidig, eller du kan under betingelserne vælge udskudt pension. Udskydelse kan give et senere ventetillæg, men kræver blandt andet, at beskæftigelsesbetingelserne er opfyldt.

Læs guiden om udskudt folkepension. Sammenlign udbetaling nu, senere betaling og skat på et samlet grundlag.

Bed om beregninger for de muligheder, du faktisk overvejer. Skriv forudsætningerne ned, herunder periode, arbejdstid og ønsket tidspunkt for pensionsstart. Der er ikke ét valg, som passer til alle.

Få de praktiske vilkår på skrift

Afklar arbejdstid, løn, opsigelsesvilkår, ferie og eventuelle pensionsindbetalinger med arbejdspladsen. Gem aftalen sammen med dit budget.

Spørg, hvordan ændringer i vagter aftales, og om den oplyste løn inkluderer eller ligger ved siden af pensionsbidrag og feriebetaling. Det gør det lettere at forstå den første lønseddel.

Ved få faste arbejdsdage kan guiden om ferie på deltid hjælpe med ferieplanlægningen. Har du fortsat pensionsindbetalinger, kan du også læse om ratepension.

Aftal et tidspunkt, hvor du selv gennemgår forløbet igen. Sammenhold de faktiske udbetalinger med dine forventninger og ret budgettet, hvis timerne bliver anderledes.

Før du lægger dig fast på timetallet