JEG GÅR PÅ PENSION
Planlæg økonomien.
Giv plads til hverdagen.
En god pensionsplan samler datoer, forventede udbetalinger og de spørgsmål, der stadig mangler svar. Brug planen som et arbejdsark, før du træffer de enkelte beslutninger.
Begynd med datoerneSkriv beslutningerne hver for sig
Sidste arbejdsdag, ansøgning om folkepension og start på andre pensionsudbetalinger er forskellige opgaver. Lav en linje for hver, og skriv både dit ønske og det, du faktisk har fået bekræftet.
Start med guiden om at søge folkepension. Brug derefter oplysningerne fra dine øvrige ordninger til at lave en tidslinje. Hvis du overvejer at arbejde videre, ændre arbejdstid eller udskyde en udbetaling, bør du få konsekvenserne belyst, før du binder planen til én bestemt dato.
Ønsket dato
Hvornår kunne du tænke dig at ændre din hverdag? Skriv ønsket ned uden at behandle det som en færdig aftale.
Bekræftet dato
Hvilke datoer har du skriftligt fra arbejdspladsen eller den relevante pensionsordning? Gem dokumentet ved siden af datoen.
Næste handling
Hvem skal du spørge, og hvad skal svaret afklare? Et konkret spørgsmål gør det lettere at komme videre.
Lav én oversigt over dine indtægter
Find oplysninger om pensioner, opsparing og andre forventede indtægter. For hver post skriver du beløb, periode, forventet start og om beløbet er før eller efter skat. Markér også, om tallet er et skøn eller en bekræftet oplysning.
Hold dokumenter fra forskellige ordninger adskilt. Et samlet beløb på et oversigtsark kan være nyttigt, men det bør stadig være muligt at se, hvor hver del kommer fra. Hvis noget er uklart, så spørg den, der administrerer netop den ordning.
Et godt spørgsmål er konkret
»Jeg planlægger overgang fra [måned]. Er beløbet i min oversigt før eller efter skat, hvilken periode dækker det, og hvad mangler jeg at gøre for at få startdatoen afklaret?«
Skriv svaret og datoen for samtalen i din egen oversigt. Bed gerne om en skriftlig bekræftelse på de punkter, der har betydning for din beslutning.
Lav både et overgangsbudget og et hverdagsbudget
Overgangsbudgettet viser de første måneder med skiftende betalinger. Hverdagsbudgettet viser en almindelig måned, når overgangen er afsluttet. Den opdeling gør usikre beløb lettere at få øje på.
Et regneeksempel – ikke en pensionssats
Alle tal er opdigtede til eksemplet. De siger ikke noget om din pensionsret eller et anbefalet forbrug.
Prøv derefter at ændre en usikker post: Hvis en udgift bliver 1.000 kr. højere, er der 1.500 kr. tilbage i eksemplet. Den øvelse viser, hvilke oplysninger du især skal have afklaret, før budgettet kan bruges til beslutninger.
Tag også stilling til uregelmæssige udgifter, fx vedligeholdelse, tandlæge eller rejser. Lav en særskilt liste, så de ikke forsvinder, fordi de ikke betales hver måned.
Få afslutningen på arbejdet på skrift
Lav en liste til samtalen med arbejdspladsen: aftalt sidste arbejdsdag, sidste lønperiode, ferie og eventuelle praktiske afleveringer. Bed om at få uklare poster forklaret frem for at gætte ud fra tidligere lønsedler.
Guiden om feriepenge forklarer det almindelige beregningsprincip. Den afgør ikke din slutafregning eller særlige muligheder ved pensionering. Det konkrete forløb skal afklares med de ansvarlige for din ordning.
Planlæg også det, der ikke er et beløb: døgnrytme, aftaler med andre og aktiviteter, du gerne vil have tid til. Lav eventuelt et forsøg med en almindelig ugeplan, inden du fylder kalenderen med nye faste forpligtelser.
Din arbejdsplan frem mod overgangen
Markér undervejs. Markeringerne gemmes ikke som en personlig liste.
Gennemgå planen igen, når du modtager nye oplysninger. Behold de gamle dokumenter, men markér tydeligt, hvilket beløb eller hvilken dato der nu gælder i dit arbejdsark.
SPØRGSMÅL & SVAR
Det spørger andre også om
Skal jeg have alle beløb på plads, før jeg begynder?
Nej. Begynd med det, du ved, og markér resten som usikkert. Planens første formål er netop at vise, hvilke svar der mangler.
Kan jeg kopiere min partners pensionsbudget?
Du kan bruge opbygningen, men hver indtægt og aftale skal knyttes til den rigtige person. Ens husstandsudgifter betyder ikke ens pensionsordninger.
Hvorfor skelne mellem før og efter skat?
Fordi beløbene ellers ikke kan sammenlignes direkte. Til et forbrugsbudget skal du have afklaret, hvilket beløb der faktisk er til rådighed.
Er planen en anbefaling om en bestemt pensionsordning?
Nej. Den hjælper dig med at stille spørgsmål og samle oplysninger. Valg om din konkrete økonomi kræver de relevante oplysninger og eventuelt individuel rådgivning.